07 apr 2022 Id: 368135
URL Copied!

DEN HELT NYE HONDA CIVIC TYPE R SÆTTER NY BANEREKORD PÅ SUZUKA-BANEN

DEN HELT NYE HONDA CIVIC TYPE R SÆTTER NY BANEREKORD PÅ SUZUKA-BANEN
  • Honda Civic Type R sætter ny omgangsrekord for forhjulstrukne biler på Suzuka-banen
  • Den nyeste model følger en lang tradition for højtydende Hondamodeller, inspireret af racing
  • Den helt nye Civic Type R klar til europæisk lancering i 2022

Hondas næste-generations Civic Type R har sat en ny omgangsrekord for en forhjulstrukket bil på den verdensberømte Suzuka racerbane i Japan. Den kørte de 5,8 km på 2 minutter 23,120 sekunder*, 0,873 sekunder hurtigere end sin forgænger, letvægtsmodellen 2021 Honda Civic Type R Limited Edition.

Den nye benchmark-tid blev sat 15. marts 2022 under den endelige evaluering af den nye model. Den helt nye Civic Type R er den nyeste højtydende model til at bevise sit værd på den ikoniske Suzuka International Racing Course, der er berømt for sine højhastigheds-chikaner og udfordrende hjørner. Banen, der ofte bliver beskrevet som en af de bedste i verden, har været testbane for Honda siden 1962, og har været hjem for det japanske Formel 1 Grand Prix siden 1987, med undtagelse af to år.

Den tidligere omgangsrekord for en forhjulstrukket bil på Suzuka – 2 minutter 23,993 sekunder – blev sat af en Civic Type R Limited Edition udviklingsbil i februar 2020. Før dette slog Hondas tiende generation af Civic Type R GT rekorden for biler med forhjulstræk på Nürburgring Nordschliefe i 2017 med en omgangstid på 7 minutter og 43,8 sekunder. En produktionsmodel af Civic Type R GT fortsatte med at sætte banerekorder for produktionsbiler med forhjulstræk på fem legendariske europæiske racerbaner.

Yderligere information om den helt nye Civic Type R vil blive delt før lanceringen senere i 2022.

-SLUT-

 

Bemærkninger til redaktører:

* Målt af Honda

08 Varer i alt
Der er ingen tilgængelige medier
6 Relaterede Billeder
2 Relaterede Videoer