09 jul 2018 Id: 134941
URL Copied!

2018 Honda CR-V VTEC TURBO Petrol

2018 Honda CR-V VTEC TURBO Petrol

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion: En helt ny version af verdens bedst sælgende SUV

 

2. Et sofistikeret og sporty udvendigt design med en velkendt silhuet og et førsteklasses interiør

 

3. En kraftfuld benzinmotor med høj effektivitet og nem betjening

 

4. Det mest sofistikerede CR-V-chassis til dato med engagerende dynamik og en eksemplarisk kørekomfort

 

5. Forbedrede teknologier forbedrer CR-Vs AWD-ydeevne og off road-kapacitet

 

6. Klassens førende pladseffektivitet i den største CR-V-kabine nogensinde

 

7. Branchens førende sikkerhedsydeevne og Honda SensingTM som standard

 

 

1. Introduktion: En helt ny version af verdens bedst sælgende SUV1

 

  • Forbedret komfort, bekvemmelighed og tilslutning
  • Mere rummelig og for første gang mulighed for syv sæder
  • Benzinmotoren leverer klassens førende kombination af ydeevne og effektivitet

Siden præsentationen af førstegenerationsmodellen i 1997 har Honda CR-V udviklet sig til at være verdens bedst sælgende SUV[1]. Denne seneste model af den populære kompakte SUV er udviklet til at overstige kundernes forventninger med forbedrede og unikke egenskaber. Den nye CR-V har en række avancerede teknologier og overlegen kvalitet hele vejen igennem.

Den helt nye CR-V har et frisk og sofistikeret udvendigt design med bredere og mere muskuløse hjulbuer, skarpere konturer på motorhjelmen og bagskærmen samt Honda-familiens nyeste "ansigt" med sin velkendte forlygtegrafik.

Den nye model sætter nye standarder for interiør, raffinement og rummelighed, herunder for første gang nogensinde muligheden for syv sæder i AWD-benzinmodeller. Sammenlignet med andre førsteklasses mærkeprodukter leverer bilen forbedret kørekvalitet, styringsrespons, kontrol og NVH-håndtering. Den helt nye CR-V er udviklet på alle måder og giver mere komfort, bekvemmelighed og tilslutning end nogensinde før.

Modellen har lidt større udvendige proportioner, en længere akselafstand og en bredere stil, som giver mulighed for en væsentlig større kabine. Klassens bedste pladseffektivitet giver bl.a. mere plads til alle passagerer samt et bredere og dybere bagagerum med længere lastplads. Et nyt topositionsgulv i bagagerummet giver en flad overflade til lastning af større genstande, mens en håndfri bagklap giver mulighed for nemmere lastning.

Smarte funktioner gør den nye CR-V lettere at bruge i hverdagen. For eksempel kan bagklappens højde, når den åbnes, programmeres til at undgå kontakt med lave lofter, mens kabinens fleksibilitet styrkes af et opbevaringsrum i midterkonsollen, og de nye single-action "dive down" 60:40-delte sæder på bagsædet giver mulighed for hurtigere og nemmere læsning.

Platformsdesignet indeholder Hondas eksklusive og avancerede karosseristruktur (ACE™), der benytter et netværk af forbundne strukturelle elementer, som fordeler kollisionsenergien mere jævnt på tværs af hele køretøjets front. Honda SensingTM fås desuden som standard på alle modellerne. Den indeholder blandt de mest omfattende pakker af aktive sikkerhedssystemer og teknologiske hjælpemidler i klassen, og kombinerer bl.a. radar- og kameraoplysninger for at hjælpe føreren.

 

2. Et sofistikeret og sporty udvendigt design med en velkendt silhuet og førsteklasses interiør

  • Friskt udvendigt design med længere akselafstand, større hjul og dæk for et muskuløst og atletisk udseende
  • Moderne og dynamisk SUV-styling, som udelader unødvendige linjer
  • Avanceret aerodynamik, herunder den første anvendelse af Hondas Active Shutter Grille-system på en CR-V
  • Førsteklasses interiør i stærkt taktile materialer giver styrke og robusthed

Den helt nye Honda CR-V bevarer den velkendte silhuet fra verdens bedst sælgende SUV med et revolutionerende design, der er sofistikeret og sporty. Den nye CR-V har et frisk udvendigt design med bredere hjulbuer og skarpere konturer på motorhjelmen og bagskærmen samt Honda-familiens nyeste velkendte forlygtegrafik.

De vigtigste designprincipper for den nye CR-V var at skabe en moderne og dynamisk SUV, der samtidig var yderst funktionel. Honda sigter mod en raffineret og sofistikeret model med ren og moderne styling, som udelader unødvendige linjer.

En af de grundlæggende ændringer, der blev foretaget af ingeniørerne, var at øge akselafstanden med 40 mm. Denne ændring giver ikke kun mere plads indvendigt, men bidrager samtidig til SUV'ens mere muskuløse udseende, hvor hjulene er placeret tættere på hvert hjørne. En kombination af store hjul og dæk kombineret med et kort bagudhæng og dobbelte udstødningsrør øger bilens atletiske styling.

Fortil integrerer et dristigt design Honda-familiens nyeste "ansigt", herunder den solide vingegrafik og iøjnefaldende lygtefacon med LED-belysning som standard. En solidt skulpteret forkofanger med en renere overflade i forhold til sin forgænger indrammer et slankt frontgitter. Skarpe konturer på motorhjelmen fører øjet op til en slank, indbygget forrude, hvorfra taglinjen strømmer tilbage til en spoiler bagtil.

De bageste hjørner er mere konturerede end i den tidligere generation af CR-V'en og er suppleret med bredere buer over alle fire hjul. Bilens dynamiske udseende forstærkes af en høj, stram skulderlinje, hvilket øger volumenet nedenunder samt en skinnende pynteliste, der stiger, når den løber fra forhjulene til bagsiden af bilen.

En snoning i topvinduet fra bagenden af bilen løber parallelt med bagklappens kontur. Kromlisten vender skarpt 180 grader og rammer bæltelinjen nederst i vinduesområdet for at styrke den sportslige æstetik yderligere.

Skarpt skulpturerede LED-baglygter flyder bort fra bagkanten af skulderlinjen for derefter at ombrydes rundt om bagsiden af bilen, hvor de skaber en L-formet grafik på hver side og indrammer bagruden. Den sluttes af med en krombar, der løber langs bagklappen mellem linserne.

Der kan vælges mellem otte udvendige farver: ensfarvet Rallye Red, metallisk Lunar Silver, Modern Steel, Cosmic Blue og Premium Crystal Red samt perlemorsfarverne Platinum White, Crystal Black og Premium Agate Brown.

Alufælge fås i størrelserne 17", 18" og 19", afhængigt af specifikationen, og bilerne i den højeste klasse vil som standard være udstyret med et panoramaglassoltag.

Avanceret aerodynamik

Den helt nye Honda CR-V er det mest aerodynamisk effektive køretøj i sin klasse* og blev udviklet med en kombination af effektiv dynamik, vindtunneltests i mindre skalaer og Hondas første vindtunneltest i fuld skala, der omfatter et transportbånd.
Smalle A-søjler udligner den store skuldervolumen og indrammer en indbygget forrude over viskerarmene. Kombineret med den elegante og effektive frontkofanger reduceres luftforstyrrelsen omkring forkanten. En slank taglinje med en fin-type antenne komplementeres med betræk under motor og gulv, der giver en jævn luftstrøm både over og under CR-V'en, hvilket reducerer træk og forbedrer stabiliteten.

Kanterne af den bagerste kofanger er kontureret mod midten af bilen og ender i skarpe folder på hver side. I kombination med de fremtrædende kanter til baglygterne højere oppe på karrosseriet hjælper disse folder med at fjerne luftstrømmen fra siderne. En funktionel spoiler øverst på bagklappen reducerer yderligere forstyrrelser bagud. En samlet reduktion i aerodynamisk træk sammenlignet med den tidligere CR-V reducerer også virkningen fra paneler og ekstruderinger, hvilket således gavner både brændstofeffektiviteten og stilheden inde i kabinen.

Luftindtagene på forsiden - både under Honda-mærket fortil og på den nedre kofanger - er udstyret med Hondas Active Shutter Grille-system for at forbedre brændstofeffektiviteten. Som standard holder systemet gitteret lukket så meget som muligt, selv ved bykørsel, for at forbedre den aerodynamiske ydeevne. Når det er påkrævet, driver systemet imidlertid en elektronisk trinmotor for at åbne gitteret så meget som nødvendigt og lade luften strømme ind i motorrummet. En central processor sporer de vigtigste temperaturparametre for motorkølevæske, gearolie og klimaanlæg for at bestemme den ideelle tilstand for gitteret.

Interiør af højeste kvalitet

En stærk vandret vægt på instrumentpanelet og fascia-layoutet forbedrer den rummelige fornemmelse i kabinen. Det slanke design giver en følelse af styrke og robusthed, mens en række stærkt taktile materialer forstærker atmosfæren.

Et ekspansivt berøringspanel går på tværs af kabinen, bøjet af en blank sort accent, og de øverste sektioner af dørpanelerne har bløde trykpaneler for ekstra komfort til både fører og passager. Honda har øget pladsen i de forreste fodrum ved at hæve de nederste dele af instrumentbrættet.

Glatte og sofistikerede trælister ved dørkarme og den nederste del af instrumentbrættet giver et strejf af naturlig farve. Metalliske pyntelister pryder udluftningselementerne, ratstammen, dørhåndtagene og klimaanlæggets panel og tilføjer en moderne finish. Sædebetrækket er som standard almindeligt sort stof, mens skinnende læder af førsteklasse fås i sort eller elfenben til modellerne i de højere klasser.

Honda har rationaliseret skærmlayoutet i forhold til den tidligere generation af CR-V'en, som nu kun har en central berøringsskærm ud over den 7-tommers DII, der kan ses igennem rattet. Layoutet med kontrolknapperne er også blevet forenklet, herunder en simpel klynge til klimaanlægget, der er placeret under berøringsskærmen.

Klassens førende fremadrettede udsyn fås med en smal sektion for A-søjlerne, som er 10 mm tyndere end på den foregående model, for at forbedre den fremadrettede synsvinkel. Honda har dog været i stand til at opretholde søjlernes overordnede sikkerhedskarakteristika ved hjælp af ultrastærkt stål. Udsynet til vejen hen over motorhjelmen er også blevet forbedret takket være en reduktion på 60 mm i karrosseriområdet, der ikke er synligt for føreren.

Fuld smartphoneintegration

Anden generation af Honda Connect-software i den nye CR-V byder på øget intuitiv betjening og fuld, sømløs integration med smartphone via både Apple CarPlay og Android Auto.

Integration med Apple CarPlay betyder, at Honda Connect nu kan føje iPhone-funktionalitet til køreoplevelsen ved at vise interfacet på CR-V's indbyggede display. Føreren kan modtage kørselsvejledning, foretage opkald, sende og modtage beskeder og lytte til musik via den berøringsfølsomme skærm eller ved at anvende Apples Siri-kommandoer.

Android Auto er udviklet til at give bilister en enkel, intuitiv måde at anvende deres Android smartphones på via berøring og stemmestyring, hvilket mindsker potentialet for distraktion. Understøttede funktioner omfatter Google Maps, Google Now, SMS, musik og utallige andre populære apps, afhængigt af markedet.

Grænseflade med information

Ved rattet sidder et helt nyt instrumentbræt med en stor 7-tommers TFT-LCD DII-skærm, der er flankeret af kølemiddeltemperatur og brændstofmålere. Den nye DII-skærm omfatter en stor digital hastighedsmåler og en lineær omdrejningstæller. Integreret i den nedre halvdel af DII-skærmen findes en "indholdszone", hvor føreren kan vælge mellem visning af en række infotainment-indhold, inkl. kørselsvejledning, visning af SMS og e-mails (herunder stemmeaktiverede svar), oplysninger om musiknumre, smartphonekontakter, systemstatus for firhjulstræk og hjælpsomme oplysninger om køretøjets vedligeholdelse.

Rulning og valg af hvilke oplysninger, der skal vises på DII’et, foretages med fingerbetjente kontroller på venstre rat-ege. Disse gør det muligt for føreren at rulle gennem de forskellige DII-tilstande og justere indstillingerne, udføre alfabetiske søgninger, som f.eks. i kontakter eller musiknumre, samt vælge hvilke informationer, der skal vises på instrumentpanelets DII. På rattets venstre rat-ege findes også telefonbetjeningsknapperne til det integrerede Bluetooth®3 HandsFreeLink®. Kombinationen af at fingerbetjening og DII-skærm, der er placeret indenfor førerens fremadrettede synsfelt, gør, at føreren forstyrres mindre under kørslen.

En anden fingerbetjent kontrol på rattets højre rat-ege styrer indstillingerne for den adaptive fartpilot og vognbaneassistenten.

 

* (Hondas interne testdata)

3. En kraftfuld benzinmotor med høj effektivitet og nem betjening

  • 1,5 VTEC TURBO-benzinmotoren tilbyder klassens førende kombination af kraft og effektivitet
  • Avancerede teknologier forbedrer lydhørheden og reducerer friktion og vægt
  • Hondas nyeste CVT leverer et mere direkte og lineært gearskifte

Den nye CR-V gør brug af Hondas 1,5-liters VTEC TURBO-benzinmotor, der første gang blev set i den seneste Honda Civic-model og er blevet tilpasset til at omfatte en turbolader designet specielt til CR-V. Den giver en bemærkelsesværdig og klasseførende kombination af kraft og effektivitet, og har mange teknologier til at opnå optimal drift og ydeevne.

 

Kraften i VTEC TURBO-motoren er 173 PS (127 kW) ved 5.600 o./min., når den er udstyret med en 6-trins manuel gearkasse (6MT) og 193 PS (142 kW) ved 5.600 o./min. i CVT-modeller. Det maksimale drejningsmoment er 220 Nm (mellem 1.900 og 5.000 o/min. for 6MT) og 243 Nm mellem 2.000 og 5.000 o./min. for CVT.

Den nye VTEC TURBO-motor leverer miljøpræstationer, som er blandt klassens bedste. De officielle CO2-udledninger er 143 g/km for 6MT-forhjulsmodellen, 149 g/km for 6MT firhjulsmodellen og 158 g/km for CVT-udstyrede biler, som er udstyret med firhjulstræk som standard. Brændstoføkonomien på den NEDC-kombinerede cyklus er 6,3 l/100 km for 6MT FWD-modellen, 6,4l/100 km for 6MT AWD-modellen og 6,8l/100 km for CVT AWD-modellen.

En kraftforøgelse i forhold til den tidligere benzindrevne CR-V betyder, at den nye bil leverer en større ydeevne samt en væsentligt forbedret effektivitet. Acceleration fra 0-100 km/t på 9,3 sekunder med en tophastighed på 211 km/t.

Avancerede teknologier i VTEC TURBO-enheden optimerer kraft og effektivitet og forbedrer lydhørheden, samtidig med at den reducerer intern friktion og vægt.

Cylinderblok og krumtapaksel

En letvægts trykstøbt aluminiumblok med individuelt forstærkede hovedlejer minimerer vægten, mens støbejernsforing af cylindere maksimerer holdbarheden. Hvert lejesøle på den lette krumtapaksel i støbt stål er mikropoleret for at reducere den interne friktion.

Topstykke og ventilstyring

Det lette DOHC-topstykke er fremstillet i trykstøbt aluminiumlegering. Med udstødningsåbninger støbt direkte ind i topstykket elimineres behovet for en traditionel separat udstødningsmanifold. En lavfriktions lydløs kæde driver den dobbelt overliggende knastaksel og fire ventiler pr. cylinder. Knastakseldrevet er vedligeholdelsesfrit i hele motorens levetid. Til yderligere reduktion af vægten anvendes nye, tyndvæggede hule knastaksler.

For at forbedre brændstofeffektivitet, udledning og effekt er udstødningsventilerne natriumfyldte. Et hult kammer i ventilen indeholder natrium, der køles af udstødningsåbningens kølekappe. Når knastakslen nærmer sig ventilhovedet, medvirker natriummet til at køle hele ventilen. Eftersom ventilen køles indefra, fjernes behovet for en beriget brændstofblanding - et ellers almindeligt krav i turbomotorer, som hjælper med at afkøle udstødningsventilen. Den heraf følgende tyndere blanding nedbringer udledningen, øger brændstofeffektiviteten og understøtter øget kraft.

Dual-VTC varierer timingen på både indsugnings- og udstødningsknastaksel uafhængigt og kontinuerligt, så forbrændingen tilpasses kørselsforholdene. Ventiloverlapning kan øges eller formindskes afhængigt af motorens hastighed og belastning for at øge motorens effekt, lydhørhed eller effektivitet efter behov.

Stempelkøling og friktionsreducerende teknologi

Motorens stempler hjælper med at opretholde stabil forbrænding og medvirker med sine konveksformede stempelkroner til en forbedring i effektiviteten. Letvægtsstemplerne har et omhyggeligt optimeret skørtedesign til minimering af tilbagegående vægt samt en lavfriktionsbelægning påført i et unikt mønster, hvilket reducerer vibrationer og øger driftseffektiviteten. Stemplerne i 1,5-liters VTEC TURBO-motoren køles af to oliedyser, der er rettet mod undersiden af hver enkelt stempelkrone, mens ion-belagte stempelringe medvirker til at reducere friktionen og dermed øge driftseffektiviteten.

Plateauslibning skaber en ultraglat overflade og reducerer derved friktionsniveauet mellem stempler og cylindre yderligere. Plateauslibning bruger to slibeprocesser i stedet for den mere konventionelle enkeltslibning. Dette forbedrer ligeledes motorens langsigtede slidmodstand.

Lavviskøs olie (0W-20), en særlig totrins overtryksventil på oliepumpen, oliepakninger med lav friktion, stempelringe med særlig lav modstand, lavfriktions knastakselkæde og en letvægts krumtapaksel medvirker ligeledes til den generelt fortrinlige driftseffektivitet.

Mono-scroll turbolader med et lavt inertimoment og elektronisk wastegate

Sammenlignet med andre små turboladede motorer er turboladeren i VTEC TURBO-motoren mere kompakt med en turbine med mindre diameter. Dette er afgørende vigtigt for maksimal reaktionsevne. Husets mono-scroll-design hjælper turboen med at opbygge øget tryk selv ved relativt små åbninger i gasspjældet og ved lave omdrejninger. Derudover tillader den elektrisk aktiverede wastegate en nøjagtig styring af ladetrykket.

Optimeret CVT-automatgear

Det valgfrie CVT-automatgear blev omdesignet til Hondas nyeste VTEC TURBO-motorer. Den har en turbine twin-dæmper til drejningsmomentkonverteren, hvilket forbedrer raffinementet og køreegenskaberne og giver jævn acceleration ved opstart.

Sammenlignet med de traditionelle CVT-systemer, der ofte giver en ’gummibånds’-følelse ved acceleration, producerer Hondas nyeste CVT omdrejningerne på en fuldstændig anderledes og mere direkte og velkendt måde, som giver en mere lineær respons. Formålet med CVT'ens respons og feedback fra var, at den ville føles som den, der opleves for en dobbeltkoblingstransmission.

Hondas CVT-gearkasse byder på yderligere to programmer, der giver situationsspecifikke forbedringer for sikkerheds- og køreegenskaber.

Tidlig nedgearing under bremsning (EDDB) anvender motorbremsning til at hjælpe føreren ved nedbremsning. Når systemet registrerer en deceleration, nedkørsel eller svingsituation, der er bremseaktiveret, øger EDDB automatisk motorhastigheden for at yde motorbremsning. Dermed bliver det muligt hurtigt at accelerere igen efter en nedbremsning eller et sving.

'Fast Off' måler, hvor hurtigt føreren har sluppet speederen, og bibeholder motorens omdrejningstal for at yde motorbremsning i situationer, hvor føreren har sluppet pedalen hurtigt. Dette system er blevet grundigt testet med henblik på Europas flersporede motorveje. For eksempel registrere 'Fast Off', når føreren gør klar til at passere det forankørende køretøj, men ikke kan gennemføre handlingen pga. et køretøj i vognbanen ved siden af. Når føreren hurtigt slipper speederen for at lade køretøjet bagved komme forbi, bibeholder 'Fast Off' motorens omdrejningstal for at være klar til at gennemføre overhalingsmanøvren.

 

4. Det mest sofistikerede CR-V-chassis til dato med engagerende dynamik og en eksemplarisk kørekomfort

  • Chassiset er lettere og stivere end nogensinde før, hvilket giver mulighed for avanceret dynamisk tuning
  • Platformen er lavet af en ny generation ultrastrækbart stål for at give forbedret stivhed og kollisionsværdighed
  • Innovative monteringsmetoder forbedrer stivheden og NVH-håndteringen
  • Den helt nye affjedring giver en behagelig og sjov køreoplevelse
  • Klassens førende indvendige raffinement omfatter støjreducering

Chassiset i den helt nye CR-V er baseret på Hondas seneste design, som også er det mest sofistikerede, der nogensinde er skabt for en CR-V, og sikrer, at bilen giver en engagerende køreoplevelse med eksemplarisk kørekomfort.

Den lette og stive konstruktion har et lavt tyngdepunkt med et sofistikeret for- og baghjulsophæng, nye styreteknologier og ny styring med variable forhold Hondas nyeste firhjulstræk - "Real Time AWD with Intelligent Control System™" - giver sammen med øget frihøjde CR-V'en ægte terrænkapacitet.

En lav og meget stiv platform muliggøres igennem en ny karrosseristruktur, der bruger lette højspændingsmaterialer, som er blandt de mest avancerede i branchen. Honda arbejdede tæt sammen med en leverandør af en ny generation af ultrastærkt varmtstemplet stål, hvilket øger styrken og reducerer hele konstruktionens samlede vægt. Brugen af varmtstemplet stål med ultrahøj styrke stiger fra 0 % i den tidligere CR-V-model til næsten 9 % i den helt nye model. Den kombinerede brug af højstyrkestål med 780 MPa, 980 MPa og 1500 MPa er 36 % i den nye CR-V sammenlignet med 9 % i den tidligere model.

Avanceret nyt karrosseri
Overlegne materialer og sofistikerede ingeniørprocesser understøtter CR-V'ens nye platformsdesign og har bidraget til at skabe et chassis, der er lettere end den tidligere generation af CR-V'en med en stigning på 25 % i torsionsstivhed. Karrosseriets stivhed bidrager væsentligt til bilens imponerende NVH-egenskaber.

I karosseriet er der også anvendt innovative og højeffektive samlingsteknikker. Hele inderrammen samles først efterfulgt af den ydre ramme og dernæst samlingerne. Dette trodser de konventionelle metoder til karosserisamling, hvor den ydre ramme samles først og derefter inderrammen og samlingerne. Denne nye produktionsteknologi bidrager i høj grad til karosseriets generelle stivhed.

’Short-pitch’-svejsning placerer punktsvejsninger med 20 mm afstand på kritiske steder af unibody-platformen i modsætning til den traditionelle afstand på mellem 40 og 45 mm. Dette bidrager yderligere til øget stivhed og holdbarhed.

Disse design-, udviklings- og fremstillingsinnovationer har resulteret i en stigning på 35 % i karosseriets globale bøjningsstivhed sammenlignet med den foregående generation af CR-V og en forbedring på 25 % i torsionsstivhed. Dette giver igen større mulighed for at tune ophænget, så der opnås en formidabel kørsels- og håndteringsydeevne og hjælper med at opretholde de europæiske standarder for kvalitet og raffinement.

Forbedret dynamik og fortrinlig komfort

Den helt nye affjedring og et boost i kropsstivheden bidrager til den mest engagerende og sjove køreoplevelse nogensinde i en CR-V. Kørekomforten er forbedret i forhold til dens forgænger med en ny mekanisk opsætning og integration af avancerede teknologier.

Et bredere udseende og en længere akselafstand bidrager til forbedret stabilitet suppleret med en kombination af større hjul og dæk. På trods af en frihøjde, som er øget med 35 mm, er tyngdepunktet i den nye CR-V identisk med dens forgænger.

Den sofistikerede platform giver et optimeret fundament for den mest førerfokuserede chassisdynamik i CR-V-modellens historie. Konstruktionsholdet satte sig for at skabe en meget fleksibel SUV med lineær respons under konceptet "One Motion, One Input", der fokuserer på forudsigelighed og umiddelbarhed af den dynamiske oplevelse.

Foran giver MacPherson-ophænget med bærearm forneden en høj sideværts stivhed til lineære styreegenskaber og en lav længdemæssig stivhed for optimeret kørekomfort. Dual pinion med variable forhold og elektrisk styring - som også findes på den seneste Honda Civic - er specifikt indstillet til CR-V og europæiske markeder. Dual pinion-systemet leverer enestående feedback med øjeblikkelig respons, der forbedrer linearitet, jævnhed og nøjagtighed.

Overførslen af vibrationer til rattet er minimeret ved at øge ratstammens diameter til 30 mm, hvilket er 36 % bredere end på den foregående CR-V samt ved at placere den lette ratmotor på dual pinion-tandstangen fremfor på den sædvanlige plads på ratstammen. Manøvredygtigheden ved lave hastigheder er forbedret med en reduktion på 26 % i lås-til-lås-måling ned til 2,3 omdrejninger.

Bagtil leverer en helt ny affjedring med flere lænker øget geometrisk stabilitet for mere forudsigelig kørsel ved høje hastigheder, overlegen kørekomfort og mere lineær manøvrering i forbindelse med EPS-tuning. En fast stabilisatorbjælke bagtil reducerer karrosseriet, mens en ny flydende gummi-monteret understruktur forbedrer støjisoleringen i forhold til den tidligere CR-V-model.

Der er monteret hydrauliske affjedringsbøsninger, der normalt er forbeholdt luksuskøretøjer, både fortil og bagtil, hvilket giver bedre køreisolering samt forbedret vibrationskontrol i chassiset.

Der er monteret større bremser på alle fire hjul i forhold til den tidligere CR-V med 296 mm skiver fortil og 300 mm skiver bagtil, som forbedres ved at tilføre en elektrisk bremseforstærker (EBB), der giver klassens førende bremsevirkning og -følelse. EBB kalibrerer bremsevirkningen til køretøjets hastighed og førerens input og kan hurtigere opbygge et overordnet hydraulisk tryk og med mindre pedalindsats i alle bremsesituationer i forhold til konventionelle systemer.

Manøvreringsassistent (AHA)

Hondas elektroniske manøvreringsassistent (AHA) er for første gang nogensinde monteret i CR-V’en. Det elektroniske stabiliseringssystem er blevet specialtunet til det europæiske markeds typiske vejforhold og kørestil. Systemet yder en umærkelig, diskret assistance, der øger sikkerheden og giver køretøjet en mere jævn, forudsigelig opførsel ved lav og høj hastighed, samt ved både blide og hurtige input fra rattet.

 

Klasseførende indvendigt raffinement

Den helt nye platform bidrager til førende indvendig stilhed og raffinement. Det enestående NVH opnås gennem en minimering af støj og vibrationer, der ledes gennem karosseristrukturen, og gennem brug af omfattende lydafskærmning og isolering.

Den minimerede motorstøj understøttes af den første anvendelse af Active Noise Cancellation (ANC) i en CR-V, som er standard i alle klasser. ANC er designet til at reducere lavfrekvent støj i kabinen. Den bruger to mikrofoner i kabinen til at overvåge sådanne lyde fra motoren, og kan derefter skabe præcist tidsbestemte "omvendte" lydsignaler for at annullere dem. Systemet er i drift, når bilen kører, uanset om lydsystemet er tændt eller slukket.

Motorstøjen reduceres yderligere ved hjælp af dedikerede front-, side- og bagmotorforseglinger, et motorhjelmisoleringspanel, et motorunderlag og dedikeret isoleringsmateriale i instrumentbrættet. I kabinen giver tæppebeklædningen yderligere isolation fra udvendig støj.

Strategisk placerede forseglinger samt akustiske separatorer i A-, B- og C-søjlerne og den indbyggede forrude bidrager til den samlede stilhed i kabinen. Separatorerne i søjlerne reducerer overførslen af støj fra gulvområdet til kabinen, mens 360-graders støbte tredobbelte dørforseglinger reducerer vindstøj og forbedrer isolationen. Hvert sidevindue er endvider udstyret med forseglinger ved for- og baghjørnerne for at udfylde hullerne mellem karrosseriet og ruden og reducere støjen yderligere.

Chassisets store paneler er formet ved hjælp af CAE med det specifikke formål at reducere støjen. Akustiske underskærme og isolatorer til for- og baghjulbuerne samt gulvene i kabinen og bagagerummet reducerer vejstøj og vibrationer yderligere.

 

5. Forbedrede teknologier forbedrer CR-Vs AWD-ydeevne og off road-kapacitet

 

  • Øget frihøjde i forhold til sin forgænger
  • Den seneste version af Hondas AWD-software forbedrer manøvreringen og dynamikken i sving
  • AWD-systemet afbrydes for at opnå højere effektivitet, når der ikke kræves baghjulsmoment

Den nye CR-V's off-road-kapacitet forbedres, selv fra basisplatformens design, da den giver højere frihøjde end dens forgænger, uden det har indflydelse på tyngdepunktet.

Frihøjden under bilen er forøget til 191 mm for modeller med forhjulstræk og til 201 mm for modeller med firhjulstræk. Begge stigninger giver en 35 mm højere tilstedeværelse end den tidligere CR-V-model. Frihøjen er delvist hjulpet af en kombination af større hjul og dæk, hvilket også giver et mere muskuløst udseende.

Hondas nyeste firhjulstrækteknologi - "Real Time AWD with Intelligent Control System™" - er kalibreret til at give optimal brændstofeffektivitet og køreegenskaber. Den understøtter forakslen til jævn og effektiv kørsel, f.eks. ved at bruge kraft fra baghjulene, når de starter fra et stop.

Træksystemet anvender en multikobling, som forbinder en propelleraksel med differentialen bagtil og betjenes af en elektrisk motor, der driver en hydraulisk pumpe. Dens lette og brændstofeffektive design giver optimal ydeevne med øget kapacitet og sikkerhed både på og uden for vejen uden at tilføre motorkraften unødig vægt. Når det ikke er nødvendig med momentoverførsel til baghjulet, f.eks. under kørsel ved høje hastigheder, kobles propellerakslen fra baghjulene for at reducere den mekaniske trækkraft.

Softwareopdateringer til AWD-systemet gøre det muligt at sende op til 60 % af drejningsmomentet til baghjulene, når det er nødvendigt, samt en samlet stigning i drejningsmomentet gennem systemet på op til 10 % til 550 Nm. Resultatet er en forbedret ydeevne ved lavtraktionsforhold samt en mere lydhør og øget klatrefunktion.

Den reviderede kalibrering giver endvidere det nye AWD-system en mere dynamisk ydeevne i sving på grund af feedback fra dreje- og styresensorer ud over den lineære styring af aktuatoren.

 

6. Klassens førende pladseffektivitet i den største CR-V-kabine nogensinde

  • Den længere akselafstand og bredere holdning giver et betydeligt større interiør
  • Mere plads til alle passagerer samt mulighed for syv sæder for første gang
  • Klassens førende og største kapacitet i bagagerummet
  • Avancerede bekvemmelighedsfunktioner, herunder single-action "dive down"-sæder og håndfri bagklap

Den nye Honda CR-V hæver standarden med hensyn til indvendig kvalitet, raffinement og alsidighed, med lidt større ydre proportioner end dens forgænger, hvilket giver en betydelig mere rummelig kabine.

Alle passagerer får mere plads takket være et bredere design og en lang akselafstand på 2.660 mm, der er øget med 40 mm sammenlignet med den tidligere model. Det giver en forøgelse på 50 mm i tandemafstanden mellem første og anden række. Føreren og passagerer på forsædet drager fordel af 5 mm ekstra loftshøjde og 16 mm mere plads ved hofterne sammenlignet med den tidligere CR-V-model, mens tyndere og fladere proportioner til brændstoftanken foran baghjulene bidrager til yderligere 50 mm benplads for passagerer på bagsædet.

Forsæderne i den nye CR-V er skulptureret for at give optimal komfort til føreren og passageren på forsædet, mens de er så slanke som muligt for at give mere benplads til passagerene på bagsædet.

Der er monteret en lændestøtte til forsæderne med en 80 mm lodret justering og 35 mm længdejustering. Energibesparende, hurtigt opvarmede sæder er også tilgængelige med opvarmede sædehynder til for- og bagsæder og opvarmede ryglæn til føreren og passageren foran.

For første gang nogensinde i en CR-V giver Honda mulighed for syv sæder med ekstraordinær benplads på tredje række for at sikre passagerkomfort over længere afstande. Bredåbnede døre og integrerede indvendige håndtag giver førende brugervenlig adgang, mens sæderne på anden række glider frem med op til 150 mm for at skabe en større indgangsåbning. Når tredje række ikke er nødvendig, kan den foldes ned i en 50:50-position og tippes fremad for at give mere opbevaringsrum.

Bagagerumskapaciteten er førende og er den største nogensinde i CR-V-modelseriens historie. Forøgelsen på 160 mm i bredden og en maksimal lastlængde på 1.830 mm, som er 250 mm mere i forhold til den tidligere model (1.800 mm i modellen med 7 sæder), kan rumme en mountainbike med et stel på 19,5".

De nye single-action "dive down"-sæder muliggør hurtigere og nemmere lastning og en helt flad overflade til større genstande. Hver del af bagsæderne kan lægges ned med en enkelt hånd. Sædebænken sænkes ned mod gulvet, så bagsædet kan ligges fladt ned. Ryglænet kan også "nulstilles" med én hånd.

En række smarte funktioner gør CR-V'en mere alsidig end nogensinde før. Det nye bagagerumsgulv med to positioner giver mulighed for flere konfigurationer - et fladt bagagerumsgulv i den øverste position, så det bliver lettere at laste større genstande eller mere plads til højere belastninger i den nederste position med en lastvægt på 100 kg.

I de avancerede modeler er der en håndfri motordrevet bagklap, som har en funktion til højdeindstilling. Ejeren kan indstille åbningshøjden på CR-V'ens baglygte til en ønsket grænse afhængigt af pladsen, der er tilgængelig rundt om bilen, hvilket er særligt nyttigt i trange rum med lave lofter, eller når bagsiden af et køretøj er tæt på en væg. En on-demand "stop-og-hold"-funktion gør det muligt at stoppe bagklappen i en hvilken som helst ønsket position, hvilket giver midlertidig kontrol af højdeåbningen (mere end 1.185 mm) uden at skulle ændre indstillingen.

En ny midterkonsol med tre tilstande tilpasser sig en række forskellige krav. I tilstanden "konsolbakke" kan den rumme en 5,5" smartphone. Bakken kan placeres i fremadrettede eller bagudrettede positioner eller gemmes pænt væk for at give tre opbevaringsmuligheder. I den forreste position dækker bakken til smartphone det primære opbevaringsrum for ekstra sikkerhed og privatliv. Når den placeres bagud, holder bakken mindre genstande adskilt, samtidig med at der er adgang til rummet nedenunder. Hvis bakken er helt gemt væk, er opbevaringsrummet stort nok til en håndtaske eller bærbar computer.

Fire USB-opladningspunkter i kabinen giver flere forbindelser til telefoner, tablets og andre personlige elektroniske enheder. Der er USB-opladningsporte på 1,5-amp og 1,0-amp på forsædet samt to højkapacitets USB-opladningsporte på 2,5-amp bag på midterkonsollen til passagererne på bagsædet.

Passagererne kan desuden benytte ekstra dørlommer med stor kapacitet - 48% længere foran og 63% længere bagtil - som kan findes ved at flytte højttalerne længere op i dørpanelerne sammenlignet med den tidligere CR-V-model.

 

7. Branchens førende sikkerhedsydeevne og Honda SensingTM som standard

  • CR-V er nu mere sikker end nogensinde takket være den nye karosserikonstruktion og forbedrede sikkerhedsteknologier
  • Stivere, stærkere og med reduceret kabinepåvirkning i tilfælde af et uheld
  • Honda SensingTM er en omfattende suite af aktive sikkerhedsfunktioner

I tråd med Hondas filosofi om ’Sikkerhed for Alle’ vil de samme passive og aktive sikkerhedssystemer blive inkluderet i alle udgaver af den nye CR-V.

Den utroligt stærke og stive platform danner basis for en enestående sikkerhed med et ’Sikkerhed ved kollision fra alle retninger’-koncept. Platformsdesignet indeholder Hondas eksklusive og avancerede karosseristruktur (ACE™), der benytter et netværk af forbundne strukturelle elementer, som fordeler kollisionsenergien mere jævnt på tværs af hele køretøjets front. Dette design medvirker til at nedsætte den kraft, der overføres til passagerkabinen i tilfælde af et uheld, hvilket giver enestående sikkerhed ved kollision fra alle sider.

De seks airbags hjælper med at beskytte fører og passagerer i tilfælde af kollision og omfatter i-SRS Airbag- og i-Side Airbag-teknologier.

De passive sikkerhedsfunktioner i den nye CR-V understøttes af Honda SensingTMs perlerække af aktive sikkerheds- og førerassistanceteknologier, der for første gang hos Honda findes i alle CR-V-udstyrsvarianter. Honda SensingTM er blandt de mest omfattende suiter af aktive sikkerhedsteknologier i sin klasse. Systemet anvender en kombination af radar- og kameraoplysninger tillige med en række højteknologiske sensorer til at advare og hjælpe føreren i potentielt farlige situationer.

Honda SensingTMs omfattende suite af aktive sikkerhedssystemer omfatter:

  • Kollisionsbegrænsende bremsesystem: hjælper med at bremse bilen, hvis systemet registrerer, at en kollision med køretøjet foran er uundgåelig. Der lyder en advarselstone og, om nødvendigt, aktiveres bremserne automatisk
  • Frontkollisionsadvarsel: Afsøger vejen forude og advarer føreren om potentiel kollisionsfare ved at afgive visuelle og hørbare signaler, så føreren kan nå at undvige
  • Vognbaneassistent: Registrerer, hvis bilen forlader sin nuværende vognbane uden at vise af, og advarer føreren med hørbare og visuelle advarselssignaler
  • Road Departure Mitigation (vognbaneassistent): Bruger data fra kameraet i forruden til at afgøre, om køretøjet er ved at forlade vognbanen. Systemet anvender elektrisk servostyring, som foretager subtile korrektioner, der holder køretøjet i vognbanen, ligesom det i visse situationer kan aktivere bremsen. Systemet slår fra, når det registrerer, at føreren har genvundet kontrollen
  • Lane Keeping Assist System (vognbaneassistent): Hjælper med at holde bilen midt i vognbanen ved at registrere vejmarkeringer med et monokulært kamera og foretage små korrektioner i retningen, så bilen holder sig indenfor de hvide linjer
  • Aktiv fartpilot: Sætter føreren i stand til at definere den ønskede hastighed og den afstand, der skal holdes til bilen foran, så fartpiloten kan anvendes under forhold med let trafik ved variabel hastighed
  • System til registrering af trafikskilte: Genkender og viser automatisk vejskilte på skærmen på bilens instrumentpanel
  • Intelligent hastighedsassistent: kombinerer den automatiske hastighedsgrænse sat af føreren med TSR med angivelserne på det senest passerede vejskilt og tilpasser automatisk køretøjets fart.
  • I-ACC intelligent adaptiv fartpilot: En banebrydende teknologi, der fik sin debut i Honda CR-V 2015. I-ACC kan forudsige og automatisk reagere på andre køretøjer, der ‘skærer ind’ i køretøjets bane på flersporede motorveje. Det anvender et kamera og en radar til at opfange andre køretøjers placering på vejbanen og anvender herefter en algoritme udviklet gennem omfattende research på europæiske veje til at beregne sandsynligheden for, at et køretøj fra en anden vejbane ’skærer ind’ foran. Dette tillader den nye CR-V at tilpasse farten automatisk, før køretøjet skærer ind, hvilket giver en sikker og behagelig kørsel.

Yderligere sikkerhedsteknologier i den nye CR-V omfatter:

  • Blindvinkelassistent: Anvender radarteknologi til automatisk at registrere køretøjer i førerens blinde vinkel og advare om potentielle farer via et advarselssymbol i sidespejlet
  • System til overvågning af krydsende trafik: Benytter radarsensorer placeret på siderne af bilens bagende til at advare føreren om krydsende trafik, mens der bakkes
  • Multivinkel-bakkamera: giver føreren mulighed for et komplet overblik, så der kan bakkes med sindsro; et almindeligt 130o overblik, et 180o vidvinkeloverblik samt overblik oppefra og ned

Som standard findes også VSA® stabiliseringssystem med vejgrebsstyring, der øger manøvredygtigheden under acceleration, opbremsning og i sving, samt TPMS, et system til indirekte overvågning af dæktryk.

 

10. Tekniske specifikationer

 

  • Alle tekniske oplysninger er foreløbige, ret til ændring forbeholdes
  • Alle angivelser for brændstofforbrug og CO2-tal angives med forbehold for endelig homologering

 

Karosseri og chassis

SUV med fem døre, selvbærende karosseri og et valg mellem 5 og 7 sæder. En 1,5-liters VTEC TURBO-motor med et valg mellem to gearkasser og et valg mellem forhjuls- eller firehjulstræk.

SPECIFIKATIONER

MOTOR

1,5-liters VTEC TURBO (6MT)

1,5-liters VTEC TURBO (CVT)

 

4 ventiler pr. cylinder

4 ventiler pr. cylinder

Boring x slaglængde

mm

73,0 x 89,5

Kapacitet

cc

1.498

Kompressionsforhold

10,3

Maks. effekt (Motor)

kW/PS

Forhjulstræk: 127 kW/173 PS

Firehjulstræk: 142 kW/193 PS

Firehjulstræk: 127 kW/173 PS

 

@ o/min.

5600 o/min.

Maks. drejningsmoment (Motor)

Nm

Forhjulstræk: 220 Nm

Firehjulstræk: 243 Nm

Firehjulstræk: 220 Nm

@ o/min.

1900-5000 o/min. (6MT) 2000-5000 o/min. (CVT)

Brændstof

Blyfri 95

Blyfri 95

 

GEARKASSE

1,5-liters VTEC TURBO (6MT) Forhjulstræk

1,5-liters VTEC TURBO (6MT) Firehjulstræk

1,5-liters VTEC TURBO (CVT)

Udveksling

1.

3,642

3,642

 

 

2.

2,08

2,08

 

 

3.

1,361

1,361

 

 

4.

1,023

1,023

 

 

5.

0,829

0,829

 

 

6.

0,686

0,686

 

 

Fremad

-

-

0,405 - 2,645

 

Bakgear

3,673

3,583

1,264-1,857

Totaludveksling

4,705

4,764

 5,362

 

AFFJEDRING

 

For

MacPherson-ophæng

Bag

Multi-link

 

STYRETØJ

 

Type

Dobbelt tandstangsdrev elektrisk servostyring

Ratomdrejninger (fuldt udslag)

2,34

Vendediameter (hjulcentrum)

11,0

Vendediameter (karrosseri)

11,9

 

BREMSER

 

For

Ventilerede skiver

Bag

Solide skiver

 

 

MÅL, VÆGT, KAPACITET

 

Samlet længde

mm

4.600

Samlet bredde (med sidespejle)

mm

2.117,2

Samlet højde

mm

Forhjulstræk: 1.679 / Firehjulstræk: 1.689

Akselafstand

mm

Forhjulstræk: 2.662 / Firehjulstræk: 2.663

Frihøjde

mm

Forhjulstræk: 191 mm

Firehjulstræk: 201 mm

Bagagerum (VDA)

liter

5-sæders, bagsæderne nedfældet: 1.756 (1.638 med panoramatag)

(Sæderne nedfældet, til vinduet)

7-sæders, 2. og 3. række nedfældet: Skal bekræftes

 

7-sæders, 3. række nedfældet: 472

Bagagerum (VDA)

liter

5-sæders, bagsæderne nedfældet: 1.123

(Sæderne nedfældet, til taget)

7-sæders, 2. og 3. række nedfældet: Skal bekræftes

 

7-sæders, 3. række nedfældet: Skal bekræftes

Bagagerum (VDA, alle sæder oppe)

liter

5-sæders: 561

7-sæders: 150

Køreklar vægt

kg

Forhjulstræk: 1.501-1.523 kg

Firehjulstræk: 1.598-1.705 kg

Firehjulstræk: Skal bekræftes

Maks. tilladt vægt

kg

Forhjulstræk: 2.150 kg

Firehjulstræk: 2.350 kg

Firehjulstræk: Skal bekræftes

Bugseringskapacitet (med bremser)

kg

Forhjulstræk: 2.000 kg

Firehjulstræk: 1.500 kg

Firehjulstræk: 2.000 kg

Bugseringskapacitet (uden bremser)

kg

Forhjulstræk: 600 kg

Firehjulstræk: 600 kg

Firehjulstræk: 600 kg

Brændstofskapacitet

liter

57 liter

 

 

HJUL OG DÆK

 

Hjul

17x7.5J AW (Forhjulstræk)

18x7.5J AW (Forhjulstræk / Firehjulstræk)

19x7.5J AW (Firehjulstræk)

18x7.5J AW

19x7.5J AW

Dæk

225/65R17 (Forhjulstræk)

225/60R18

225/60R18 (Forhjulstræk / Firehjulstræk)

235/55R19 (Firehjulstræk)

235/55R19

 

YDELSE

 

Tophastighed km/t

Forhjulstræk: 211 km/t

Firehjulstræk: 200 km/t

Firehjulstræk: Skal bekræftes

Acceleration 0-100 km/t

Forhjulstræk: 9,3 s

Firehjulstræk: Skal bekræftes

Firehjulstræk: 10,0 s

 

CO2-UDLEDNING & BRÆNDSTOFFORBRUG

1,5-liters VTEC TURBO (6MT)

1,5-liters VTEC TURBO (CVT)

NEDC

Bykørsel CO2

g/km

Forhjulstræk: 169 g/km

Firehjulstræk: 197 g/km

Firehjulstræk: Skal bekræftes

Landevejskørsel CO2

g/km

Forhjulstræk: 128 g/km

Firehjulstræk: 141 g/km

Firehjulstræk: Skal bekræftes

Blandet kørsel CO2

g/km

Forhjulstræk: 143 g/km

Firehjulstræk: 162 g/km

Firehjulstræk: Skal bekræftes

Brændstofforbrug ved bykørsel

l/100 km

Forhjulstræk: 7,4 l/100 km

Firehjulstræk: 8,6 l/100 km

Firehjulstræk: Skal bekræftes

Brændstofforbrug ved landevejskørsel

l/100 km

Forhjulstræk: 5,6 l/100 km

Firehjulstræk: 6,2 l/100 km

Firehjulstræk: Skal bekræftes

Brændstofforbrug ved blandet kørsel

l/100 km

Forhjulstræk: 6,3 l/100 km

Firehjulstræk: 7,1 l/100 km

Firehjulstræk: Skal bekræftes

 

- Slut -



[1] Kilde: JATO Dynamics (salgsperiode fra jan. 2013 – dec. 2017)

82 Varer i alt
Der er ingen tilgængelige medier
79 Relaterede Billeder
3 Relaterede Videoer