03 apr 2023 Id: 434636
URL Copied!

HONDA TRIUMFERER IGEN VED RED DOT DESIGN AWARDS

HONDA TRIUMFERER IGEN VED RED DOT DESIGN AWARDS
  • Honda vinder fire Red Dot Product Design Awards i bil- og motorcykelklassen for fjerde år i træk
  • De helt nye Honda Civic e:HEV og Civic Type R anerkendt af Red Dot juryen for fremragende design og innovation
  • Sejr til de europæisk designede CB750 Hornet og XL750 Transalp modeller er en anerkendelse af Hondas motorcykelproduktion
  • Med de fire Product Design Awards, der er opnået i 2023, er Honda nu oppe på i alt 13 på fire år.

Honda har vundet to priser ved 2023 Red Dot Design Awards for den helt nye Civic e:HEV og for Civic Type R. Og Honda kunne fejre endnu to Red Dot Design Awards, for motorcyklerne CB750 Hornet og XL750 Transalp.

Red Dot Design Awards er en international, eftertragtet pris, der anerkender fremragende produktdesign, som er æstetisk, funktionelt, smart eller innovativt. Vinderne er udvalgt af et panel på 50 internationale eksperter, som tester og evaluerer hver deltager, og de afspejler forbrugernes seneste tekniske, sociale, økonomiske og økologiske krav.

“I år kan Honda fejre sit 75 års jubilæum, og at modtage flere Red Dot Design Awards i produktdesignkategorien for fjerde år i træk til vores biler og motorcykler er fantastisk, og et bevis på vores udviklingsproces. Vi tror på en unik tilgang til design og brugervenlighed med mennesket i centrum, og det er glædeligt, at dette fokus afspejles i den fortsatte anerkendelse af Honda ved Red Dot Design Awards,” sagde Toshinobu Minami, Chief Operating Officer, Design Center, Honda R&D Co. Ltd. “Disse udmærkelser er en anerkendelse af vores design- og R&D-teams, som er ansvarlige for vores produkter, og som placerer brugerne – vores kunder – i hjertet af deres arbejde. Honda vil fortsætte med at skabe designs, der bringer ‘begejstring’ ind i de fremtidige produkter, og gør dette med deres tilgang med mennesket i centrum."

Den helt nye Civic e:HEV har fulgt udviklingsmottoet ‘Spændende Civic’, der fokuserer på, hvordan det ydre arbejder sammen med interiøret for at skabe en mere komfortabel og forfriskende in-car oplevelse, der vil berige ejernes dagligdag. Den nye Civic er den seneste model, der viser Hondas støjfri, elegante designretning, og den nye Civic har længere akselafstand, en lavere og glattere taglinje og en lavere hoftelinje, der forøger vinduesarealet. Det forbedrer ikke kun udsynet, men leverer også den samme følelse af plads og rumlighed, man oplevede i den originale Civic.

Hondas langvarige udviklingsprincip ‘Man-Maximum, Machine-Minimum’ (M/M) har resulteret i et både brugerfokuseret og moderne design med særlig opmærksomhed på farver, kvalitetsmaterialer og fysiske berøringspunkter, der forhøjer brugeroplevelsen. Den smarte indpakning af hybridsystemet i chassiset sørger for, at der ikke er gået på kompromis med pladsen i kabinen på trods af den sportslige silhuet.

Den nye Civic Type R, der blev udviklet under modelkonceptet om at skabe den “Ultimative Sports 2.0”, er den glatte og sportslige silhuet på standardmodellen forstærket, med tilføjelse af bredere hjulkasser, brede 19" tommer fælge, aggressiv bane-fokuseret styling og en funktionel bagskærm, der leverer seriøs downforce. I kabinen anerkender den nye Type R sine ikoniske forgængere med det røde tæppe og figurformede sportssæder, samt en dråbeformet, vægtet gearknop og særlige, digitale instrumenter.

På to hjul fik motorcyklen CB750 Hornet også en pris for sit produktdesign. Den genoplivede navneplade sidder oven på en medium, helt enkel sportsbike, der har inspiration fra sin forgænger, med en helt ny 755cc parallel twin-motor, indeholdt i en helt ny letvægts diamantformet -stålramme. Hondas designteam i Rom tegnede CB750 Hornet som en nyt og samtidigt udtryk for teknologisk skønhed, med skarpe linjer og aggressive vinkler. Hornets hovedsignatur er brændstoftanken, der henter inspiration fra formen på et insekts vinger, og som kendetegner det muskuløse og atletiske, der forbindes med Streetfighter-motorcykler.

Derudover modtog XL750 Transalp også en førstepris fra Red Dot juryen. XL750 Transalp, der markerer, at navnet Transalp nu er vendt tilbage til Hondas modelrække efter godt ti år, præsenterer den komfortable kan-det-hele crossover for en ny generation af MC-kørere. Den er bygget omkring den samme helt nye 755 cc parallel twin-motor som Hornet, og refererer loyalt til den ikoniske XL600V Transalp fra 1986, men med et umiskendeligt, moderne look, takket være den skulpturelle kåbe og skærm, der arbejder sammen om at reducere vindmodstanden og øge beskyttelsen mod vejret. Glat, enkel og ren, den ikoniske langbenede holdning er der stadig, og projicerer det eventyrlige formål, som motorcyklen er berømt for.

Årets præstationer bringer antallet af Red Dot Design Awards, der er vundet af Honda, op på 13 siden 2020, inklusive en ‘Best of the Best’ anerkendelse til Honda e in 2020. Både den og CBR1000RR-R Fireblade SP er siden blevet inkluderet på Red Dot Design Museum i Essen i Tyskland, en af verdens vigtigste udstillinger med samtidigt design.

-SLUT-

05 Varer i alt
Der er ingen tilgængelige medier
5 Relaterede Billeder