12 maj 2023 Id: 436161
URL Copied!

HONDA PRÆSENTERER EUROPÆISK UDVIDELSE AF e:PROGRESS SMART EV-OPLADNING

HONDA PRÆSENTERER EUROPÆISK UDVIDELSE AF e:PROGRESS SMART EV-OPLADNING
  • Honda vil udvide e:PROGRESS efter tre år med vellykket drift i UK
  • Driften i UK har betydet en årlig besparelse for kunder på £500 i gennemsnit
  • Solenergi til opladning af elbiler er nu også tilgængelig i UK og Tyskland, hvor det maksimerer brugen af energi fra kundens eget solcelleanlæg
  • Servicen skal udvides til resten af Europa

Honda annoncerede sin ambition om en seriøs opskalering af den smarte opladningsservice e:PROGRESS ved mærkets medieevent i Offenbach, Tyskland. Honda bekræftede, at e:PROGRESS vil være tilgængelig for fremtidige ejere af de helt nye e:Ny1 fuld EV og CR-V e:PHEV plug-in hybrid. Inden for de næste 12 måneder vil servicen blive tilbudt på flere europæiske markeder, og derefter har Honda planer om at udvide servicen til ikke-Honda ejere.

Servicen, der allerede fungerer i UK og har været tilgængelig for ejere af den fuldt elektriske Honda e siden 2021, giver adgang til billig vedvarende elektricitet ved at kombinere en smart EV-oplader med en dynamisk energitarif og en intelligent app til opladning. Efter en analyse blandt de britiske kunder bekræfter Honda en gennemsnitlig årlig besparelse på £500 – stigende til så meget som £1.000 for kunder med stort kørselsbehov.

Honda er den eneste bilproducent, der tilbyder denne service under sit eget brand, og med forpligtelsen om at udvide tilgængeligheden i de kommende år har Honda sat et mål om at blive en stor spiller på det europæiske marked for smart opladning i de kommende år.

HONDA ANNOUNCES EUROPEAN EXPANSION OF ITS e:PROGRESS SMART VEHICLE CHARGING SERVICE

“Vi mener, at e:PROGRESS har potentiale til at revolutionere effektiviteten og omkostningerne for vores kunder, når de oplader deres EV fremover,” udtalte Jorgen Pluym, General Manager, Energy Solutions and Business Development Division, Honda Motor Europe. “Vi har allerede en overbevisende test fra udrulningen i UK over de seneste to år. Når vi nu gør det tilgængeligt for kunderne at integrere deres solcelleanlæg derhjemme i deres opladningsnetværk, og gør servicen tilgængelig i resten af Europa og til ejere af ikke-Honda køretøjer, forventer vi at sætte turbo på væksten af servicen i de kommende år."

Funktionen med optimering af solenergi med e:PROGRESS blev for nylig tilgængelig i UK og Tyskland, hvor den intelligent planlægger kundens opladning til de perioder, hvor der er størst sandsynlighed for mest selvgenereret solenergi. Den tager også højde for kommende vejrudsigter og brugerdefinerede krav – som ladetilstand og planlagt afgangstid – for at beregne, hvornår det er bedst at oplade køretøjet. Sammen med en ‘Tidspunkt for Brug’ tarif vil den nye funktion sikre den mest effektive og vedvarende opladning for kunderne. Samtidig med at den belastning, der placeres på nettet lokalt, reduceres for at opnå dette.

Fremtidige faser i udviklingen af e:PROGRESS inkluderer flere netværks- og tovejs opladefunktioner, der alle kan spille en rolle i at maksimere brugen af vedvarende energi og mindske belastningen fra EV'ere på elnettet. På langt sigt kan servicen også udvides til andet end EV'ere ved at tilføje husholdningsapparater til hjemmets infrastruktur til opladning, såsom batterier og varmepumper.

For at finde ud af mere om e:PROGRESS, besøg: honda-eprogress.co.uk

Find mere information ved at gå til hondanews.eu

-SLUT-

12 Varer i alt
Der er ingen tilgængelige medier
12 Relaterede Billeder