11 jun 2021 Id: 333259
URL Copied!

Honda offentliggører etableringen af Ashirase, Inc., en startup, der udspringer af IGNITION, Hondas program til oprettelse af nye virksomheder

Honda offentliggører etableringen af Ashirase, Inc., en startup, der udspringer af IGNITION, Hondas program til oprettelse af nye virksomheder

Startuppen arbejder på at lancere Ashirase, et navigationssystem til sko, der skal hjælpe blinde og svagtseende

 

TOKYO, Japan, 11. juni 2021 – Honda Motor Co., Ltd. har i dag offentliggjort etableringen af Ashirase, Inc., den første virksomhedssatsning, der udspringer af IGNITION, Hondas progam til oprettelse af nye virksomheder. Ashirase, Inc. udvikler et navigationssystem til sko, der skal hjælpe blinde og svagtseende når de går på gaden, og har som mål at begynde salget af systemet, også kaldet “Ashirase,” inden udgangen af finansåret, der slutter den 31. marts 2023.

 

Ashirase er et navigationssystem, der består af en smartphone app, en tredimensionel vibrationsenhed og en bevægelsessensor, der er monteret inde i skoen.

 

Enheden vibrerer for at levere navigation baseret på den rute, man har indtsatet i appen. Når brugeren skal gå lige ud aktiveres en vibrator, der er placeret foran i skoen, og når brugeren nærmer sig et højre- eller venstresving, aktiveres en vibrator i højre eller venstre side for at informere brugeren. Navigationen fra Ashirase muliggør en intuitiv forståelse af ruten, og derfor behøver brugeren ikke konstant at tænke på retningen, men kan gå mere sikkert og mere afslappet.

 

■ Nøglefunktioner i Ashirase

  • Vejledningen til den blinde eller svagtseende bruger er baseret på GNSS*1 positionsbestemmelse og data, baseret på brugerens fodbevægelser.
  • Navigationen leveres gennem vibrationer på foden, så den ikke forstyrrer brugerens hænder, der holder en hvid stok, eller ørerne, der lytter til de omgivende lyde.
  • Vibratorerne er placeret på linje med nerverne i foden, der gør det nemt at mærke vibrationerne.
  • Et blødt materiale, der holder sin oprindelige form, bruges til enheden for at begrænse ethvert ubehag for brugeren.

 

■ Spørgsmål relateret til gående personer med synshandicap

I Japan var antallet af blinde og svagtseende personer*2 estimeret til 1,64 millioner i 2007, og det forventes at sige til næsten 2 millioner i 2030*3.

 

Blinde og svagtseende tjekker konstant deres sikkerhed og rute til destinationen, når de går alene. Men da de er nødt til at bruge alle deres øvrige sanser til at få informationer, der kompenserer for deres begrænsede syn, er det uundgåeligt, at de ikke er i stand til at være fuldt opmærksomme, og får problemer som at "fare vild" eller "komme i farlige situationer." Desuden har udviklingsteamets sessioner med blinde og svagtseende afsløret, at den type funktionsproblemer kan føre til psykologiske problemer, som angivet i kommentarer som:

"Jeg bliver frustreret, når jeg husker tiden, da jeg gik frit uden synsproblemer.” (kommentar fra person med nedsat syn)

"Når jeg farer vild, får jeg ikke altid svar fra folk omkring mig, når jeg taler til dem. Det er skræmmende fordi jeg ikke ved, hvorfor de ikke svarer." (kommentar fra person med sen total blindhed).

 

Med konceptet “navigation, der muliggør sikkerhed og en afslappet sindstilstand for blinde og svagtseende” bliver Ashriase udviklet til et produkt, der hjælper brugeren med at nå sikkert frem til sin destination og at have en mere selvstændig livsstil.


■Kommentar af Wataru Chino, Representative Director of Ashirase, Inc.

“Et af mine familiemedlemmer kom ud for en ulykke, og det motiverede mig til at gå i gang med at virkeliggøre en mere sikker og fri mobilitet for blinde og svagtseende personer. Jeg udviklede Ashirase og sendte en ansøgning til IGNITION, Hondas program til oprettelse af nye virksomheder, og det førte til etableringen af Ashirase, Inc. Jeg er sikker på, at vi vil møde mange forhindringer på vej en til lancering af Ashirase; men vi vil overvinde dem en efter en, og fortsætte med helhjertet at virkeliggøre friheden i mobilitet for blinde og svagtseende personer”.

 

 

Slut

 

 

*1 GNSS står for Global Navigation Satellite System, som er et samlet navn for satellitpositionerings-, navigations- og timingsystemer (PNT).

 

*2 Rapporten fra 2006-2008 om “Sociale omkostninger for synshandicap i Japan” udgivet af et forskerteam fra Japan Ophthalmologists Association, definerer “folk med korrigeret syn på mere end 0,1 (20/200 i USA) og under 0,5 (20/40 i USA) på deres bedstseende øje”.

 

*3 Kilde: Rapporten fra 2006-2008 om “Sociale omkostninger for syndhandicap i Japan” udgivet af et forskerteam fra Japan Ophthalmologists Association URL: https://www.gankaikai.or.jp/info/kenkyu/2006-2008kenkyu.pdf (Kun på japansk)

04 Varer i alt
Der er ingen tilgængelige medier
3 Relaterede Billeder
1 Relaterede Videoer