27 maj 2021 Id: 332939
URL Copied!

DEN HELT NYE HONDA HR-V: SÆTTER NYE STANDARDER FOR KOMFORT I KABINEN

DEN HELT NYE HONDA HR-V: SÆTTER NYE STANDARDER  FOR KOMFORT I KABINEN
  • Interiøret i HR-V er defineret af nøglekoncepterne lys og vind
  • Det unikke ventilationssystem introducerer en innovativ, naturlig brise i kabinen
  • En smart pladsudnyttelse giver en rummelighed, der svarer til større modeller
  • Funktioner og layout i kabinen er målrettet til at levere funktionalitet og komfort

 

For at afspejle værdierne, imødekomme moderne forbrugeres behov og skabe en eftertragtet og praktisk bil, har Hondas ingeniører og designere udviklet et nyt forslag til kabinen i næste generations hybrid HR-V. Ved klogt at indarbejde Hondas seneste strukturelle teknologier og troværdighed i designet af interiøret, som udgår fra koncepterne lys og vind, opnår den helt nye model uovertrufne niveauer af komfort og rummelighed i kabinen i det konkurrenceprægede segment for kompakte B-SUV'er.

 

Den funktion, der måske har den største effekt på det generelle miljø for passagerne i kabinen, er også den mest diskrete. Det unikke ventilationssystem introducerer et nyt koncept i klimaanlæg, med L-formede ventilationskanaler, der er placeret øverst i hvert hjørne af instrumentpanelet, og som leverer de behagelige effekter af en naturlig brise til alle personer i bilen.

 

"Denne ide blev født af konceptet om at designe lys og vind til at forbedre passagerkomforten," siger Honda Large Project Leader, Yoshitomo Ihashi. "Vi satte os for at udrydde så mange kilder til ubehag som muligt ved at bruge naturen som vores inspiration. Det nye system undgår problemet ved de traditionelle ventilationssystemer, hvor passagererne ofte føler ubehag, når luften bliver blæst direkte ud på dem. Resultatet er en følelse af luftighed og et mere behageligt miljø for alle i bilen."

 

Med en knap kan man skifte mellem 3 tilstande - den normale ventilation med fremadrettet luftstrøm, ventilationssystemet, som skaber en blid luftstrøm, og afbryd, der lukker for ventilationen. Når man vælger ventilationssystemet, retter det diskret en strøm af blid 'brise' langs med sideruderne, der strejfer forsædepassagerernes kinder. Luften bevæger sig også mod loftet og danner en blid hvirvel af luft, der ikke påvirker passagererne direkte. Varmen, der strømmer gennem sideruderne om sommeren, bliver blokeret af et gardin af luft, der dannes omkring alle passagerer, ligesom kulden bliver blokeret om vinteren. Passagerer på bagsædet får også glæde af luft fra kanalerne i den bagerste konsol. Kombinationen af disse funktioner sikrer, at en stabil indetemperatur bliver opretholdt under alle vejrforhold.

 

Skaber rummelighed og komfort

Grundlaget for design af kabinen i HR-V udgår fra samspillet mellem person og bil, og at integrere dette fuldt ud i deres daglige liv. Det varer fra det øjeblik, de sætter sig ind i bilen til det øjeblik, de stiger ud. Hvert element af samspillet med den nye HR-V er først designet omkring en optimal brugeroplevelse.

 

I den nye HR-V er ethvert designelement i kabinen dedikeret til at opnå en følelse af rummelighed og luftighed, der sætter passagererne i kontakt med omverdenen. Det begynder med vinduerne, der er designet til at lade så meget lys som muligt passere, og det fremragende udsyn, der får hjælp af den flade motorhjelm og de tydelige linjer, der gør det nemt præcist at fastslå bilens position på vejen.

 

En grundlæggende overvejelse for indvendig komfort var den optimale placering af indvendige betjeningselementer. Det ryddelige, brugervenlige layout tilføjer en følelse af ro, og betjeningen af lyd og ventilation samt instrumentpanelet er placeret så tæt som muligt på førerens synsfelt. Den øjeblikkeligt genkendelige betjening giver mulighed for en sikker og intuitiv brug.

 

For at opretholde balancen mellem elegant SUV-design og exceptionel rummelighed har Hondas ingeniører pakket alle dele af hybridens drivlinje inden for chassiset og motorrummet, og placeret benzintanken under forsæderne. Oprindelsen til denne tilgang findes også i Hondas princip "Man-Maximum, Machine-Minimum" (M/M), som bunder i troen på, at formålet med teknologi og design er at tjene førerens og passagerernes behov.

 

Det gav mulighed for at de nyudviklede bagsæder kunne placeres 30 mm længere bagud, hvilket giver yderligere to graders tilbagelæn, sammenlignet med den forrige generation HR-V. Loftshøjden svarer til standarden for klassen, men sædeplaceringen i HR-V, der er som i en sedan, giver yderligere 35 mm benplads og skulderplads, sammenlignet med SUV'er i klassen over.

 

For yderligere at optimere komforten for personerne i forsæderne i den helt nye HR-V, introduceres kropsstabiliserende forsæder med måttestruktur i stedet for den tidligere model med fjedre. Det hjælper med at forebygge træthed på lange rejser og øger komforten ved dagligt brug.

 

Den helt nye HR-V e:HEV vil være tilgængelig i Europa i slutningen af 2021. Kunder kan registrere deres interesse nu på Hondas hjemmeside: https://www.honda.dk/cars/new/hr-v-hybrid/hr-v-register-interest/register-interest.html

 

- Slut -

 

04 Varer i alt
Der er ingen tilgængelige medier
3 Relaterede Billeder
1 Relaterede Videoer
Pressekontakter
Rikke Ebeling
Rikke Ebeling
Danmark
Marketing & PR
Mikael Larsen
Mikael Larsen
Danmark
Marketing & PR