02 jul 2018 Id: 134323

Tre ud af tre for Type R: Den britiske mester, Matt Neal, tager tredje banerekord i "Type R Challenge 2018" på Silverstone GP-banen

Tre ud af tre for Type R: Den britiske mester, Matt Neal, tager tredje banerekord i "Type R Challenge 2018" på Silverstone GP-banen
  • Ny forhjulstrukket produktionsbil satte banerekord på 2 min. og 31,32 sek. på Silverstone GP-banen
  • BTCC-legenden Matt Neal sætter ny rekord i Type R-produktionsbil
  • Den tredje banerekord i "Type R Challenge" sætter Civic Type R fast som en ny klassestandard
  • Type R Challenge 2018 har allerede slået rekorder på Magny-Cours i Frankrig og Spa-Francorchamps i Belgien

Efter to succeser i Honda Civics "Type R Challenge 2018" på Magny-Cours og Spa-Francorchamps har den højtydende hatchback sat en ny banerekord på 2 min. og 31,32 sek. for en forhjulstrukket produktionsbil på Silverstone GP-banen i Storbritannuen, hvor den slog rekorden fra den tidligere generation af Civic Type R i en lignende udfordring i 2016.

Type R blev kørt af den tre-dobbelte britiske mester, Matt Neal, der for tiden kører en Honda Civic Type R i 2018 BTCC med Halfords Yuasa Racing.

Silverstone GP-banen er en spændende bane på 5,89 km med hurtige lige strækninger og skarpe sving kombineret med flere tekniske sektioner, der kræver en god positionering. Civic Type R præsterede med stor hastighed fra sin optimerede 2,0-liters VTEC TURBO-motor for at gøre det muligt for Neal at få mest muligt ud af de lige strækning og accelerere hurtigt ud af de skarpe sving.

Endvidere betyder hastigheden på banen, at de aerodynamiske egenskaber er afgørende - og Civic Type Rs bedste balance mellem løft og træk har givet en betydelig fordel. I bilens +R-tilstand giver dens Adaptive Damper System en fast og flad kørsel, hvilket gør det muligt at øge hastigheden igennem Silverstones sving.

Om banerekorden sagde Matt Neal: "Hvor jeg fandt den store fordel ved Type R, var i de hurtige sving - stabiliteten, som er en kombination af aerodynamik og det nye avancerede affjedringssystem. I sving som Copse og Stowe ved slutningen af Hangar-strækningen kan du køre ind med en høj hastighed og den højeste tillid."

Neal fortsætter om selve Type R: "Der er ikke kun ét punkt, der gør denne Type R til den bedste i sin klasse - det er over hele linjen. Det er en helt ny platform i forhold til sine forgængere, og Honda har undersøgt og forbedret hvert område fra stabiliteten af manøvreringen med multi-link-affjedring, aerodynamik, et lavere tyngdepunkt og en bredere og længere bil. Den feedback, føreren får gennem styringen og motorens kraft er et skridt fremad i alle retninger."

De andre deltagere i Type R Challenge 2018-baneforsøgene vil omfatte tidligere Formel 1-verdensmester og nuværende NSX Super GT-fører Jenson Button (UK) og WTCR-føreren Tiago Monteiro (Portugal).

Den nye rekordtid for Silverstone-banen er den fjerde banerekord, der skal påberåbes af den nye Honda Civic Type R. I april 2017 blev en produktionsudviklingsbil den hurtigste forhjulstrukne produktionsbil på Nürburgring Nordschleife med en omgangstid på 7 min. og 43,8 sek. Derefter startede "Type R Challenge 2018" med WTCR-føreren Esteban Guerrieri, der satte en ny banerekort på 2 min. og 1,51 sek. i en forhjulstrukket produktionsbil på Magny-Cours GP-banen i Frankrig, før Bertrand Baguette kørte på 2 min. og 53,72 sek. i samme bil på Spa-Francorchamps i Belgien.

Den nye Honda Civic Type R bevarer arven fra Hondas højtydende hatchback-serie og er den hurtigst accelererende og hurtigste bil i sin klasse. Den seneste bil til at fremvise det berømte "røde H" var en del af det helt nye udviklingsprogram for tiende generation af Civic - den største i Hondas historie - og blev konstrueret til at levere den mest givende kørsel i hot hatch-segmentet, både på vejen og på racerbanen. Den har et let og meget stift karosseri, et lavt tyngdepunkt og et sofistikeret dobbeltakslet frontophængssystem, hvilket reducerer drejningsmomentstyringen og øger grænseværdierne i sving.

- Slut -

06 Varer i alt
Der er ingen tilgængelige medier
5 Relaterede Billeder
1 Relaterede Videoer